På samme måde som en træner giver Forerunner 220 den motiverende tilbagemelding, du har brug for for at planlægge din træning. Du kan enda få støtte fra venner og fans efter dit løb takket være urets connectede funktioner som LiveTrack i realtid og deling på sociale medier via Garmin Connect Mobile™ app.
En træner med på alle løbeture
Forerunner 220 måler de væsentligste løbedata som distance, tempo og puls¹. Det er som at have en træner lige ved hånden, der konstant giver feedback og registrerer alle dine resultater, så du kan fokusere på dit løb. Ud over at beregne distance og tempo ved hjælp af GPS har Forerunner 220 et indbygget accelerometer. Det giver dit ur muligheden for at beregne distance- og hastighedsdata, når du løber på en indendørs bane eller på et løbebånd, uden brug af en særskilt fodsensor. Accelerometeret kan også registrere distancen, når GPS ikke er tilgængelig, som f.eks. når du løber gennem en tunnel. Kompatibel med gratis træningsplaner fra Garmin Connect™, som du kan planlægge og sende til dit ur og få træning i realtid.

Brugervenlig
Forerunner 220 er et af de første Garmin løbeure, der fås med en farveskærm, som gør det nemt at aflæse dine data på et splitsekund. Det har samtidig en nem knapfunktion og en robust, hængslet rem, der sidder bekvemt på alle størrelser håndled.
Særlige træningsfunktioner
Du kan indstille alarmer for puls-, tempo- eller løbe-/gang-intervaller, der hjælper dig med at holde dig inden for det ønskede område. Forerunner 220 er udstyret med vibrations- og lydalarm, og du kan tilpasse dit ur til at give begge eller kun den ene slags alarm(er). Når du har overstået dit løb og gemt det i urets hukommelse, vises et overblik over løbeturen, så du kan se, hvordan det er gået. Forerunner 220 registrerer også, om du har slået nogle personlige rekorder under løbeturen; hurtigste kilometertid, 5 km, 10 km, halv- eller helmaraton eller din længste løbetur til dato.

Få forbindelse
Hvis du tænker som de fleste løbere, vil du sikkert analysere dine resultater efter din løbetur eller en konkurrence, men du vil muligvis ikke være tilbage ved din computer med det samme. Forerunner 220 har løsningen, idet det automatisk uploader dine data til Garmin Connect, vores gratis online-træningsunivers, hvor du kan gemme, planlægge og dele dine aktiviteter. Download den gratis Garmin Connect Mobile app til din smartphone, og par derefter dit ur via Bluetooth® Smart. Når du gemmer den gennemførte løbetur, uploades den automatisk til Garmin Connect, når du er inden for rækkevidde af din telefon.
Yderligere connectede funktioner omfatter LiveTrack, som giver dine venner og fans mulighed for at følge med i dine resultater i realtid. Din telefon skal parres med Forerunner 220 under hele løbeturen for at du kan bruge LiveTrack funktionen. Du kan også dele dine sejre på sociale medier ved at vise opdateringer via Garmin Connect Mobile app'en. Få træning i realtid, mens du løber med dit Forerunner 220, som er kompatibelt med gratis træningsplaner fra Garmin Connect. Hvis du regelmæssigt connecter dit ur til Garmin Connect, opnår du fordelen ved hurtigere GPS-position på grund af de satellitdata, der automatisk sendes til din enhed.

¹ Pulsrem inkluderet på nogle modeller, sælges separat på andre.
²Når de parres med en kompatibel iPhone®.